Bækkensmerter i graviditeten – Holdtræning

Bækkensmerter i graviditeten - Holdtræning hos din jordemoder - Skånsom træning for dig der er gravid med bækkensmerter eller gerne vil arbejde med en større bevidsthed omkring dit bækken

Måske har du ondt eller har indimellem gener fra dit bækken. Måske vil du gerne bruge din krop, men er i tvivl om hvordan eller hvilke hold du kan deltage på?  Vær med her. Alle øvelser tilpasses så du kan være med selvom du er øm, har iskiastrækninger ned i benet eller hurtigt bliver træt.

I træningen arbejder du med

  • holdning
  • stabilisering  
  • blid bevægelse af ryg og bækken  
  • styrke
  • rolige stræk
  • afspænding af bækkenet
  • samt bevægelse der løsner og åbner for gennemstrømningen i resten af kroppen
  • rådgivning i forhold til fødslen når du har bækkensmerter

Øvelserne udføres i samspil med dit åndedræt og foregår i et roligt tempo med en indre opmærksomhed. Øvelser der kan provokere til yderligere smerter for eksempel kraftige vrid, krydsede eller meget åbne ben, laves ikke på dette hold.

Du kommer til at bruge bolde i alle størrelser. Vi arbejder stående, siddende og på gulvet alt efter hvad din krop kan være med til.

Du kan starte når som helst i graviditeten. Du kan også tilmelde dig, hvis du havde bækkenløsning i en tidligere graviditet.

Hvorfor gør mit bækken ondt i graviditeten?

Under graviditeten vil den stigende vægt fra livmoderen og påvirkningen fra hormonet relaxin medføre et øget pres på bækkenets led og væv og dine ledbånd bliver løsere. Dette kan for nogle gravide medføre smerter i bækkenet.

Om mig

Jeg er personlige jordemoder der har undervist gravide i bevægelse og afspænding samt fødselsforberedelse siden 2012. Jeg har undervist i krop, dans, bevægelse og afspænding siden 2002 og underviser blandt andet i faget kropsbevidsthed på uddannelsen til Bevægelsespædagog. Derudover arbejder jeg som jordemoder i både offentligt og privat regi. Du kan læse mere om mig her.

Book din plads nu. 

4 gange 595,-

Datoer: 25 august, 1, 15, 22 september  Kl. 14-15.15

Adr: Maven og Mig, Nørrebrogade 45 E, 2200 København N

Måske du også kunne være interesseret i:

"Hands On" Fødeworkshop for dig og din partner - I lærer uundværlige og praktiske teknikker til fødslen

Fødselsforberedelse med Meditation og Motion - Hold med 5 mødegange