Fødselsforberedende samtale

Fødselsforberedende samtale og vejledning.

En fødselsforberedende samtale og vejledning er til dig/jer der af forskellige grunde ønsker en personlig gennemgang af fødselsforløbet. Her er der ro til at gå i dybden med specifikke emner, der betyder noget for jer. Det kan f.eks. være hvordan du bedst kan arbejde med veerne, måske i forhold til sidste fødsel! hvordan man som partner bedst kan støtte under fødslen og skabe et trygt rum du som fødende, kan give dig hen i.

Formålet er, at i får skabt de optimale rammer for en helt igennem tryg fødselsoplevelse. Derfor er det virkelig vigtigt at identificere og forholde sig til emner du kan mærke kunne forhindre at du kan give dig hen til din krop, når fødslen går i gang.

At du følelsesmæssigt har været tilstede under hele fødslen har en vigtig betydning for dit psykiske og fysiske velbefindende efterfølgende.

Jeg er her for at hjælpe dig til at finde ud af, hvordan du kan fordybe dig i din fødslen på den måde der er rigtig for dig. Dette kan være hvis du skal føde for første gang eller hvis du har født før og ikke havde en god oplevelse af fødslen.

Samtalen kan indeholde fysiske øvelser, åndedrætstræning, snak om den mentale indstilling til fødslen, hvordan din partner kan hjælpe m.m.

Overvejer du et kejsersnit fordi du er bange for fødslen, men måske alligevel er  i tvivl, kan du bruge mig til at at få vendt dine overvejelser. Dermed bliver du mere klar på, hvad der er det rigtige for dig på lang sigt.

Varighed 2 timer

kr 1275,-